Rådgivning i forbindelse med køb af computersystemer, kontor- og kopimaskiner, mobiltelefon og andet IT
Driller din computer? PC-rensning, genopretning og dataevakuering er et af mine specialer.
Er din computer begyndt at opføre sig markant anderledes eller arbejder den langsomt? Jo længere du venter, desto værre vil problemet blive.
Backup systemer, både "i skyen" og lokalt.
Husk at besøge os på Facebook og gi' et Like. Så får du mine newsflash direkte på din Facebookside.
Installation af både kablet og trådløst lokalnetværk (LAN/WiFi), nætværksprinter, NAS, IP-kamera mv.

Sebastian Paul Dons LauritzenJeg hedder Sebastian og er en driftig ung mand der fra d. 1. jan. 2018 har overtaget denne forretning efter min far. En forretning, hvor jeg i øvrigt selv har været ansat siden jeg var en stor teenager. Jeg har således arbejdet i en årrække som IT supporter, med et virke indenfor stort set alle gængse områder af Internettet, computer og elektronik gadgets som helhed.

z-up-IT.dk er en virksomhed etableret tilbage i 2001 af min far, hvor han i mange år drev den som et personligt ejet firma og parallelt med hans almindelige job. I 2013 valgte min far at blive 100% selvstændig og oprettede et nyt firma med navnet Citrotek ApS. I den forbindelse blev z-upIT.dk blevet ændret til et handelsnavn under Citrotek ApS, og jeg overtog gradvist flere og flere af aktiviteter i z-upIT.dk. Jeg er således vokset op med z-up-IT.dk og en del "gamle kunder" har allerede stiftet bekendtskab med mig, da mange af disse har loyalt trukket på vore ydelser helt tilbage fra starten i 2001.

Jeg varetager mange forskelligartede opgaver indenfor IT området og har allerede en solid erfaring og viden, der giver mig tilstrækkelig baggrund til at løse stort set alle IT relaterede opgaver. Jeg holder mig hele tiden opdateret om de seneste teknologier, ligesom mine kunder konstant "træner" mig, med næsten uudtømmelige lagre af computer og teknologi-trængsler.

Igennem årene har min far og jeg opbygget et netværk af samarbejdspartnere, som jeg kan trække på i situationer, hvor min egen kapacitet eller kompetence ikke slår til. Ligeledes har jeg erfaringer med en række leverandører af både computer hardware, software, VoIP, kontormaskiner og andet IT udstyr. Jeg påtager mig ofte rollen som "fortolker" imellem kundens operationelle behov/ønsker og får disse "oversat" til tekniske krav, som mine partnere efterfølgende kan honorere.

Sebastian Paul Dons Lauritzen
Ejer af z-upIT.dk

z-upIT.dk er et handelsnavn i Citrotek ApS gruppen. Citrotek ApS står også for salg af CTS klimaskabe, TIRA vibratorer, Köhler salttåge kamre, BINDER ovne og Lansmont emballage testere. Brug for hjælp? z-upIT.dk telefon support, ring på: 4248 3656

Copyright © z-upIT.dk 2001-2018. All rights reserved.